Dyreholds opgave A

Dette er vores besvarelse af opgave A i forbindelse med vores dyreholds-forløb

Mål for dyreholdet

1. Vælg en bruger/borger gruppe
Vores målgruppe er børnehave.


Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese? Inddrag den læste litteratur.

2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

Vi ønsker at styrke børnenes udvikling af naturdannelse. En rapport fra Center for børn og natur beskriver hvordan børns naturdannelse består af 5 elementer, der til sammen og hver for sig er med til at danne og udvikle børns natursyn (Hartmeyer & Præstholm 2021, s 23). De fem elementer er det materielle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det følelsesmæssige og det filosofiske.

Det er vores hypotese at et dyrehold, og arbejdet med dyr i det hele taget, især er med til at styrke det følelsesmæssige, det kognitive og det erfaringsbaserede element. Børn er naturligt nysgerrige på dyr, og dyr vækker både følelser og tanker hos børn (Didriksen 2008, s 27).

De fem elementer samspiller også, og kan styrke hinanden. Vi tænker, at børn først vil skabe en følelsesmæssig forbindelse til dyreholdet, og at denne relation vil gøre dem nysgerrige på at lære mere om dyret, og have lyst til at håndtere og arbejde kropsligt/fysisk med dyret.


3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?

Dyret skal kunne placeres tilgængeligt for brugeren, da det skal kunne ses, observeres og røres. Så barnet får skabt en følelsesmæssig relation til dyrene, og stiller sig nysgerrig på dyrene, uden at pædagogen inddrager sig for meget i barnets nysgerrighed. Så barnet får viden gennem at stille sig undrende overfor den måde vi passer dyrene på, lidt gennem de forskellige didaktiske metoder, hvor mikroforsker metoden spiller godt ind.

Det at følge et dyrs proces og observere det hen over tid, udgør i en aktiv proces som de følger gennem tid (Hartmeyer & Præstholm 2021, s 25-26)


4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?

(Vi har ikke selv læst så meget om ørkenrotter endnu, så vi besvarer dette spørgsmål på et lidt overfladisk plan, og stiller også spørgsmål til os selv som vi håber at besvare undervejs i forløbet)

• Halen: hvad bruger ørkenrotten halen til? Hvordan kan vi undersøge dette?
• Mad: hvad spiser den? Vi har læst den er glad for solsikkekerner, og at man også kan give den melorme
• Hvor bor den? Ørkenrotten er glad for at grave gange, hvordan kan dette akkommoderes?
• Munden: hvilken slags tænder har ørkenrotter og har det betydning for hvad den kan spise?
• Øjne: ørkenrotten er nataktiv, så den har nok meget store øjne så den bedre kan se
• Ørkenrotter som kæledyr? - go eller no go? - Ørkenrotten kan være et godt kæledyr, men det er ikke en god idé til børn under ca. 10 år. De bliver ikke lige så tamme som kaniner, marsvin og tam rotter

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?

Tegn på biodiversitet, gennem at få en læring om hvad spiser vi af kød, behandler vi dyrene godt, passer vi godt på deres fødekæde og planterne vi mennesker også lever af.

Et tegn at se er at de begynder at drage omsorg for andre end dem selv, for dyrene, får en relation til naturen gennem nysgerrighed på dyrene vi har.

Tegn på at de begynder at få bredere viden, med at de får et bredere ordforråd inden for det vi har med at gøre.

De lære etikken i at holde et dyr, hvordan brugeren føler at de har skabt et godt hjem for dyrene.

Litteratur

Didriksen, U. & Hyllested, T. (2008). Er dyr til børn - er børn til dyr. Skoletjenesten Zoologisk Have.

Hartmeyer, R. & Præstholm, S (2021). Børns naturdannelse. Center for børn og natur.