Gå videre til hovedindholdet

Dyrehold opgave B

Dette er vores besvarelse af dyreholdsopgave B


Naturfaglig viden

6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur.


BURET

Ørkenrotter stammer oprindeligt fra Centralasiens stepper, hvor de bygger store underjordiske gangsystemer, de kan her ophobe mad og gemme sig fra fjender (Schmidt-Röger 2007, s 6). Dette vil vi gerne prøve at imitere i vores bur til dem. En gruppe på et tidligere hold har bygget et stort terrarie/bur fyldt med strøelse, og med plexiglas på siderne. Siderne lukkede de til ved at putte pap omkring, for at få ørkenrotterne til at grave gange ud mod glasset så de kunne ses når man tog pappet af. Dette vil vi også gerne efterprøve. 

Det kan være en god ide at lægge grene ned i buet inden man fylder strøelse på, idet det kan give stabilitet (Schmidt-Röger 2007, s 29).

Ørkenrotterne bør ikke få træk, men kan godt holdes ved almindelig stuetemperatur (Dyrenes Beskyttelse 2013, s 3)


I buret skal der være (Schmidt-Röger 2007, s 26-27)

  • Rigelig strøelse, her er høvlspåner fint, eller en blanding med spåner, sand og muldjord (dog må blandingen ikke være for fugtig (Dyrenes Beskyttelse 2013, s 2))

  • Et hus, fx af træ (som ørkenrotterne dog vil gnave i) eller ler/keramik

  • Redemateriale, fx hø, toiletpapir og/eller køkkenrulle - ikke vat!

  • Sand i en lille skål, idet sandbad er en vigtig del af ørkenrotters hygiejne. Sandet skal være chinchillasand, da andet slags sand har for skarpe kanter

  • Drikkeflaske eller skål med vand. Selve maden kan bare spredes ud i strøelsen


Vedligehold af bur (Dyrenes Beskyttelse 2013, s 3 & Schmidt-Röger 2007, s 46)

  • Ekskrementer og rester fra fodring fjernes dagligt

  • Vandet udskiftes hver anden dag og beholder rengøres

  • Kilderne er uenige om hvor tit buret bør gøres rent, men ca 1 gang om måneden burde være nok, måske oftere

  • Redemateriale skiftes hver uge, bundmateriale/strøelse kan skiftes når buret rengøres

  • Sandet i sandbadet skiftes en gang om ugen


FODER
Man kan købe korn/foderblandinger til ørkenrotter. Man beregner ca 1 strøget spsk pr dyr om dagen, som deles og gives morgen og aften (Schmidt-Röger 2007, s 34). For at tjekke om foderblandingen er frisk, kan man prøve at spire nogen af kornene - dette kan også gives som foder.

Man kan også lave sin egen foderblanding, se Schmidt-Röger 2007, s 35.


Udover basis foderet skal kosten også suppleres med grøntsager og evt insekter. I naturen lever ørkenrotter primært vegetarisk, men spiser også gerne insekter når det er tilgængeligt. Vi kan fx selv indfange græshopper til dem. Schmidt-Röger 2007 (s 36-37) foreslår at give ørkenrotterne grøntsager ca hver anden dag, og insekter 2-3 gange om ugen. Al grønt de ikke har spist om aftenen, bør fjernes.


Ørkenrotter lever i naturen i et meget tørt miljø, og deres kost er derfor også relativt tør, de kan derfor få problemer med maven hvis de spiser for meget vandholdigt mad, fx agurk, saftige frugter og salat (Dyrenes Beskyttelse 2013, s 4)

Ørkenrotter må aldrig få rå gulerødder, mandler, rabarber eller rå bønner. Fedtholdige madvarer som solsikkekerner og nødder kan bruges som små delikatesser engang imellem, idet de feder meget. Ørkenrotterne kan også få kogte æg i ny og næ.


ADFÆRD

Ørkenrotter er aktive både dag og nat, de er mest aktive om morgenen og aftenen, men hele døgnet skifter de i 2-5 timers intervaller mellem hvile og aktivitet (Schmidt-Röger 2007, s 10)


Ørkenrotter skal aldrig gå alene! Det er et udpræget flokdyr, som i naturen altid vil bo i grupper på 2 eller flere dyr (Schmidt-Röger 2007, s 16). Vi skal være opmærksomme på, om dyrene kan sammen, for det er ikke altid givet, især ikke hvis de er fremmede for hinanden. Vi vil derfor se, om vi kan anskaffe to ørkenrotter der allerede kender hinanden og fx er søskende. Vi vil gerne have to af samme køn, idet en han og en hun hurtigt vil parre sig og få unger, og dette er vi ikke umiddelbart interesserede i. 


BERIGELSE

Ørkenrotters primære beskæftigelse er at grave og at gnave (Schmidt-Röger 2007, s 11), og det bør de altid have mulighed for at gøre. Som sagt betyder vores burs indretning, at de kommer til at grave rigeligt. Derudover bør de have noget at gnave i, fx paprør fra toilet- og køkkenruller. Gnaveriet vedligeholder deres tænder, som hele tiden vokser og derfor hele tiden skal slides ned (Schmidt-Röger 2007, s 35). Man kan også tilbyde dem grene fra forskellige træer, også med fx løv eller knopper på. 


Man kan også servere foder på mange måder, som kan give afveksling og vække ørkenrotternes nysgerrighed, fx kan man grave korn med i en skål med sand, eller simpelthen sprede det ud over strøelsen - eller bygge labyrinter (Schmidt-Röger 2007, s 41), 



Etablering af dyrehold

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.





Vi har fyldt et godt lag hør-spåner i bunden og dernæst rigelig halm samt noget pap. Vi har valgt at "startburet" skal være rimelig neutralt og uden "dikkedarer" så ørkenrotterne kan vænne sig til det uden at blive overvældet af grene osv. 


Buret indbyder til observation af ørkenrotters naturlige adfærd, og det er også det vi ønsker. Ørkenrotter kan ikke gøres tamme eller er kælne på samme måde som andre klassiske kæledyr, til gengæld er de aktive stort set døgnet rundt og har travlt med at grave og gnave - begge dele spændende aktiviteter, som vi håber på at komme på helt nært hold af. 


8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).



Ørkenrotter lever på de tørre stepper og bruger det meste af deres tid på at grave gange og lede efter mad. I naturen spiser de frø, rødder, (tørre) planter og insekter når de finder dem (Dyrenes Beskyttelse 2013, s 4). De bor primært under jorden, da de over jorden hurtigt kan blive bytte for fx fugle eller andre rovdyr.

9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).


Onsdag d 10/8 skulle vi i Plantorama og købe vores ørkenrotter, men de havde kun en han og en hun tilbage, og det er vi slet ikke interesserede i. Lige pt er der ikke nogen til salg på nettet her i nærheden, så vi undersøgte andre dyrehandlere i nærheden. Vi fandt Das Futterhaus i Flensborg, og kørte straks derned. De havde da også ørkenrotter, men måtte ikke sælge dem til os, da den tyske dyreværnslov forbyder salg af dyr når vejret overstiger 22C, og det var altså 24C!

Så vi vendte hjem med uforettet sag.



Vores plan er nu, at grundet temperatur og skoleudflugter, vil vi hente ørkenrotter næste onsdag (d 17/8) - de er reserveret i butikken.



Litteratur


Dyrenes Beskyttelse (2013). Pasningsvejledning ørkenrotter. Hentet her: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/Pasningsvejledninger/Dyrenes_Beskyttelse_-_rkenrotter_-_2013-12-18.pdf 


Howell, L. (2018). Pas godt på din ørkenrotte. Forlaget Flachs.


Schmidt-Röger, H. (2007). Ørkenrotter. Forlaget Atelier




Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Dyreholdsopgave D & E

  Dyreholdsopgave D Dokumentation og formidling 13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? Skabe en relation til dyret. Lære at tage ansvar for et andet væsent. At være forsigtig og tage hensyn.  Lære om biodiversitet / bæredygtighed, gennem at så frø og finde ud af hvor det kommer fra og hvor er det vilde ørkenrotter holder til og stammer fra, gennem billeder f.eks.  14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.) Vi ville bruge en bog ved navn “pas godt på din ørkenrotte”, som vi så vil formidle videre til børnene. Vi vil demonstrere nogle valgte emner, ud fra bogen der er valgt.  f.eks. der er et afsnit omkring mad til en ørkenrotte, som vi vil demonstrere ved at formere nogle forskellige kerner, som ørkenrotterne godt kan lide. Vi vil så nogle forskellige kerner i våd jord, og så se udviklingen i at de gror, som en slags jord til bord til ørkenrotterne og som b

Friluftstur 🌳

Friluftstur til Bergs Plads 🌳 Torsdag d. 9/6 tog vi i fælleskab ud til Bergs Plads for at overnatte en enkelt nat. Turen bød på mange spænende indtryk 😃 Vi ankom ved Bergs Plads kl. 11:30 og pakkede vores ting ud, og ventede på de sidste skulle ankomme. Derefter valgte vi at gå en tur i området for at udforske hvor vi egentlig var taget på tur hen. Her kom vi forbi dyrehaven hvor der lå en kilde, som man kunne drikke af 🔜 Sophies kilde. vandet omkring kilden havde fået et rødligt skær pga. det store jern indhold i vandet. Herefter delte vi os i to grupper, hvor den ene gruppe gik tilbage til pladsen og den anden gruppe gik videre rundt for at se om der var mere at se på, og det må man sige at det var der! ✌ For ikke nok med den smukke natur vi fik set, så fik vi også set en stor flok hjorte. Man kunne dog godt fornemme at de var semi vante til mennesker der færdes gennem dyrehaven da man kunne komme relativt tæt på dem alligevel.🐛 Derefter ankom vi tilbage til pladsen hvor vi holdt

Frøbomber - biodiversitet / bæredygtighed.

 Vi har idag 22/8 lavet 7 frøbomber.  1.Vi startede med at samle mange forskellige frøarter, som vi fandt ude omkring skolens areal, vi har gået efter alt hvad der kunne spottes på vores vej som havde frøer i sig. 2.Vi har så sorteret alt det vi har fundet, så det kun var frøer vi havde tilbage. 3.Vi har blandet jord og så ler i blandingen, som også kan findes ude i naturen, da der findes ler og jord næsten overalt i naturen.  4.Det er lavet om til 7 forskellige frøbomber, som det bliver kaldt, når det hele er blandet sammen i kugler. 5.Derefter har vi kastet de forskellige frøbomber ud omring skolens areal, hvor der ikke er så meget liv af planter og godt kunne mangle noget nyt liv.  Vi tænker det ville gå godt til børn i børnehave, det giver nogen gode sansemuligheder i forhold til at blande det sammen. Få kendskaben til de forskellige planter og blomster at der findes frø i næsten det hele der er rundt om os i naturen.  og så ud og kaste dem de forskellige steder og så forhåbentlig