Dyrehold opgave C

 Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning  (udefestival)

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.

At holde dyr i fx. en institution kan være med til at fremme og udvikle børnenes naturdannelse. Ifølge Hartmeyer & Præstholm (2021, s 23) er der fem elementer som danner grundlag for børns naturdannelse, herunder det erfaringsbaserede, det følelsesmæssige og det filosofiske. Disse tre elementer er i spil når man holder dyr.

Det erfaringsbaserede element er de interaktioner børn har med naturen, og vi kan allerede starte med at fremme dette element, hvis man inddrager børnene i researchen. Her kan man sammen med børnene låne bøger fra biblioteket og læse dem sammen. Ved at involvere børnene er det med til at styrke børnenes natursyn og give dem ejerskab omkring pasningen af dyrene, i stedet for at der bare står en “underviser” og diktere hvad det skal gøre. 

Ifølge dagtilbudsloven skal vi som pædagoger være med til at fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem fordybelse, udforskning og erfaring. (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s 208)

Pædagogerne kan sammen med børnene undersøge, at alle dyr ikke spiser det samme mad, og finde ud af hvad er det vores ørkenrotter må få af mad og hvad der er sundt for dem at få, og hvad vi kan give dem af det mad vi mennesker også spiser.  

Sammen med børnene kan man også undersøge, hvad lige præcis dette dyr har behov for. - Noget de kan gnave i (ikke plastik), sand til at bade i, samt et stort lagt træspåner til at grave gange. 

Det følelsesmæssige element påvirkes og udvikles over tid, som børnene får kontakt til dyrene. Børn er nysgerrige på dyr og får hurtigt lyst til at lære og være i kontakt med dyr (Didriksen 2008, s 27), så interessen skal nok være der for at være sammen med dyrene. 

Dette fører videre til det filosofiske element, som er børns etiske sans og indre tanker og følelser om natur og naturfænomener. Det er en tankeproces der foregår i det enkelte barn, som er præget af både pædagoger, lærere, kultur og familien. Som pædagoger bør vores fokus være på at give børnene forskellige naturoplevelser, så vi får aktiveret de forskellige elementer (Hartmeyer & Præstholm 2019, s 26), da det er samspillet mellem disse som er skaber og udvikler børns naturdannelse.

Til udefestival på Fjordskolen, vil vi præsentere børnene for ørkenrotterne, om muligt lade dem holde dem. Vi vil stille åbne spørgsmål, og forhåbentligt har børnene også selv mange spørgsmål til dyrene. Som aktivitet vil vi først lade børnene smage på en masse forskellige ting fra naturen/fødevarer og lade dem gætte på, hvad ørkenrotterne har lyst til at spise. Derefter sætter vi dyrene i en labyrint med mad spredt rundt, og så ser vi hvad de helst vil spise.

Vores forsøg med ørkenrotter som vi skal have med på Fjordskolen hænger sammen med læring i forhold til hvad dyrene spiser samt deres evne til at navigere rundt i en labyrint ved hjælp af deres lugtesans. Stille sig nysgerrige på dyret og få en masse spørgsmål på banen omkring ørkenrotterne hvad de kan og få sig et slags relation til dem. (Ejbye-Ernst & Stokholm 2015, s 203-206). 

Hvis man holder ørkenrotter i fx en institution, er kunsten med dyrehold at opretholde børnenes interesse i dyret. Ørkenrotter bliver ikke på samme måde tamme som fx hamstere, marsvin eller kaniner, men til gengæld er de ekstremt aktive i deres bur. Vi tænker, at børn kan finde glæde og lyst til at hjælpe med at indrette buret og se hvordan ørkenrotterne reagerer på deres indretning. Ørkenrotter er glade for afveksling, så man bør indrette buret forskelligt hver gang man skal gøre det rent og skifte bundlaget.

Børnene kan også inddrages i deres daglige pleje - fylde mad og vand op, hjælpe med at skære grøntsager ud - og også dyrke mad til dem! Ørkenrotter kan spise stort set alt, og gerne det der vokser i haven, både som mad og som ukrudt. Derfor er det oplagt at sammenkoble et forløb med plantehold med ørkenrotterne, og eksperimentere med hvilke planter og grøntsager, dyrene bedst kan lide at spise.

11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Da vi ikke har vores ørkenrotter endnu, opbygger vi dette på en hypotese. 

Vores aktivitet går ud på at vi sætter vores ørkenrotter ned i en labyrint og lægger forskellige typer af mad ned rundt i labyrinten som de skal bruge deres lugtesans til at finde. 

Vi vil så stille en hypotese op for børnene og spørge dem hvilken mad de tænker at ørkenrotterne vil går efter. Måske få børnene til at smage på maden, hvis de har mod på det. 

Målet er også at børnene får en relation til dyret og et bedre kendskab til ørkenrotterne. får en føling og brugt sanserne på at røre et levende lille dyr. (Johnsen, H.G. 2019, s 2-4).

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Ørkenrotter kan let tilkøbes i butikker rundt i Danmark eller Tyskland. 

Der findes mad i de forskellige dyre butikker, der er lavet til lige præcis ørkenrotter, plus spåner og hø som de skal have med i deres bur. 

Chinchilla sand da ørkenrotter ikke kan “Tåle” at få et almindeligt bad, så de bader i sand. 

Bortskaffelse af dyret: De kan sælges til et af børnenes familier, men oftest lever de kun mellem 3-7 år, så det ikke længe man skal have

Hvis uheldet er ude og ørkenrotterne skulle gå hen og dø, ville det også være en oplagt mulighed at introducere emnet død og økosystemer overfor børnene, eventuelt ved hjælp af bøger og film.

Forslag til bøger til bearbejdelse af børns sorg: 

Græd blot hjerte - Af Glenn Ringtved, Charlotte Pardi (2016)

Farvel, hr. Muffin - Af Ulf Nilsson, Anna-Clara Tidholm 

Litteratur

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra ? I: Er dyr til børn - er børn til dyr. Skoletjenesten Zoologisk Have.

Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv - uderummet i pædagogisk praksis. Systime

Hartmeyer, R & Præstholm, S (2021). Børns naturdannelse. Center for børn og natur.

Johnsen, H.G. (2019). Levende dyr i undervisningen. Skoletjenesten